Kurser, foredrag og supervison
Søger du et kursus eller foredrag? Jeg underviser både psykologer i terapi samt professionelle og pårørende om angst og angstbehandling.
Kompetent og levende undervisning
Jeg har mere end 12 års erfaring som underviser og foredragsholder og har bl.a. undervist på Aarhus Universitet, i psykiatrien og for plejefamilier i mange af landets kommuner. Som underviser tilrettelægger jeg altid programmet efter Jeres specifikke ønsker. Min undervisning er jordnær, levende og tilrettelagt med en blanding af teori, øvelser og konkrete eksempler. Jeg har særlig erfaring med undervisning af professionelle og pårørende om angst hos børn og unge. Ligeledes udbyder jeg løbende undervisning og supervision til andre psykologer i behandlingsmetoden ISTDP.
Foredrag
Med et foredrag kan I forvente at blive tanket op med ny viden om angst og blive inspireret til at finde nye måder at gå til udfordringerne på. Læs nedenfor hvorfor Lene Laasby Ladefoged fra projekt ”Støt dit barn” har booket mig igen og igen til foredrag for deres forældregrupper.
Kursus
På et kursus om angst kan I forvente konkret undervisning i angstlidelser og herunder finde svar på hvordan, angsten vedligeholder sig selv og hvad, I som fagpersoner eller forældre kan gøre for at forhindre det i at ske. Undervisningen er altid jordnær og præget af eksempler og praktiske øvelser. Læs nedenfor, hvad familieplejekonsulent Bente Sloth mente efter deres kursus, hvor en plejefamilie udtalte: ”Det var det bedste kursus, vi har deltaget i i de 20 år, vi har været plejefamilie.”
Supervisionsforløb
Med et supervisionsforløb kan I få lov til selv at skræddersy Jeres forløb med henblik på at nå Jeres målsætninger. Fælles finder vi kernen i de udfordringer, I står med, og jeg hjælper Jer med at finde ud af hvordan, I kan bruge Jeres faglighed og personlige styrker på nye måder. Jeg superviserer bl.a. andre psykologer på vej mod deres autorisation og tilbyder ISTDP-supervision på baggrund af videomateriale.
Priser
Prisen for både foredrag, kurser og supervisionsforløb afhænger af omfanget af opgaven. Tag kontakt allerede i dag, så vi kan aftale nærmere og finde den rette løsning til både Jeres behov og budget.
Efteruddannelse af psykologer
Ønsker du at blive klædt bedre på til at hjælpe dine klienter? Jeg tilbyder både kurser og supervision med udgangspunkt i ISTDP. Her kan du se hvilke tilbud jeg aktuelt har planlagt. Klik på linket for at læse mere.
Kommende:
Aarhus: 21/5 + 22/5 kl. 9-16
Kursus i ISTDP
Træningsgruppe for psykologer i Aarhus C. Opstart i august 2024. Læs mere her.
Efteruddannelse til plejefamilier
Jeg har igennem de sidste par år opbygget særlig stor erfaring med undervisning af plejeforældre i forskellige kommuner. Det har givet mig en grundig forståelse for de særlige udfordringer, plejefamilier står med. Mine kurser til plejeforældre er derfor særlig tilrettelagt til deres unikke situation. Jeg tilbyder bl.a. kurser om angst hos børn og unge og om at undgå udbrændthed som plejeforældre.
Hvad har andre sagt om mig som underviser?
Kursister sagde efter kurset:
“Det var det bedste kursus, vi har deltaget i i de 20 år, vi har været plejefamilie.”
”Det var så relevant for os med det plejebarn, vi har.”
”Jeg troede, at mit plejebarn har angst, men det ved jeg nu, at hun ikke har.”
”Vi skal hjem og prøve trappestigen i forhold til at barnet skal sove i eget værelse.”
”Tilgangen generelt kan også anvendes i forhold til andre problematikker i vores arbejde med plejebarnet.”
Tidligere kurser
“ISTDP Introkursus”
“Angst hos børn og unge”
“Den motiverende samtale”
“Den svære samtale med asylansøgere”
“Undgå udbrændthed som plejeforældre”
“ACT og unge”
“Kognitiv Adfærdsterapi med unge”
“ACT og brug af aktive øvelser i terapi”
“Kognitiv Adfærdsterapi for øvede terapeuter”
“ACT for øvede terapeuter”
Tidligere foredrag
“Angst og særlig sensitivitet – kan man være født angst?”
“Særlig sensitivitet – myte eller fakta?”
“Hvad er angst?”
“Den problemfyldte ungdom?”
“Teenagere og selvværd”
“Angstbehandling med børn og unge”