Psykolog Emil Rask

Psykolog Emil Rask

Autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi. Certificeret ISTDP-underviser.

Skriv til mig

Jeg er autoriseret klinisk psykolog og specialist i psykoterapi med klinik på Vesterport 8K i Aarhus C. Jeg er specialiseret i behandling af bl.a. angst og OCD og er derudover certificeret ISTDP-underviser. Jeg tilbyder både behandling, supervision og undervisning.

Undervisning og supervision

Voksne

Angst, OCD, depression, stress og sorg. Første samtale er altid en dobbeltsession, så der er tid til at finde ud af, hvad du har brug for.

Se terapi for voksne

Unge fra 13 år

Samtaler med den unge. Er dit barn yngre, arbejder jeg med jer som forældre — det er ofte dér, forandringen kommer hurtigst.

Se forløb for unge og forældre

Emil Rask i profil

Sådan foregår behandlingen

Behandlingen tager udgangspunkt i at give dig en ny oplevelse med, hvordan det er at være dig. I stedet for kun at tale om, hvordan dine problemer udspiller sig i dit liv, arbejder vi sammen om at undersøge, hvordan det opleves at være dig lige nu og her.

Metoden er intensiv dynamisk korttidsterapi, ISTDP. Den hører til den dynamiske psykoterapi og bygger på teori om tilknytning.

Mere om hvordan jeg arbejder

Undervisning og supervision

Jeg underviser psykologer og andre, der arbejder med terapi, i ISTDP. Som underviser og supervisor er jeg optaget af, hvordan jeg kan hjælpe med både at lære metoden og det terapeutiske håndværk og med at finde sin egen stil i arbejdet.

Fra januar 2027 udbyder jeg en treårig CORE training i Aarhus sammen med Karen Dinsmore, Allan Abbass og Brian Kok Ravn. Ansøgningsfrist 1. november 2026.

Se undervisning og supervision

Huset Blachs Gaard i gården på Vesterport 8K

Sådan finder du mig

Klinikken ligger i Huset Blachs Gaard på Vesterport 8K, 8000 Aarhus C. Gå ind ad den grå port og ind i gården — porten står ulåst mellem 7 og 17.

Skriv til mig på emil@psykologrask.dk, så vender jeg tilbage. Er der noget, du hellere vil tale om, kan du ringe på 61 70 72 19.

Priser · Kontakt