Forskellige former for angst hos børn og unge

Angst er den følelse vi støder ind i, når vi er bange for noget. Egentlig så er angst en normal følelse, som hjælper os med at være forberedte ved fare på færde. Korte perioder med angst er derfor heller ikke unormalt for børn og unge. Der hvor det bliver relevant at søge hjælp er, når angsten hæmmer barnets eller den unges hverdag.

Hvilke typer af angst findes der?

Når det kommer til angst, er listen lang ift. de typer af angst der findes. De mest typiske måder angst kan komme til udtryk på er:

Enkelfobier

Børn eller unge som har enkelfobier har meget specifikke ting eller situation de er bange for. Det kan være man er bange for fx højder, vand, små rum, tandlæger eller bestemte dyr. At være i situationen eller bare tanken om situationen man frygter kan give stærk angst. Har du et barn eller en teenager med en enkeltfobi, så har du måske oplevet at de kan reagere med vrede, gråd eller klynger sig ekstra meget til dig som forældre.

Separationsangst

Børn eller unge som har separationsangst oplever angst, når de er adskilt eller skal adskilles fra deres forældre. Barnet kan have bekymringer og en frygt for, at der skal ske noget med enten far eller mor eller dem selv. Separationsangst kan vække en følelse af angst, når barnet fx skal i skole, sove ved en kammerat eller sove ude ved skoleudflugter.

Social angst

Børn eller unge med social angst bekymrer sig specielt om, hvad andre tænker og synes om dem. Netop det store fokus på, at blive vurderet af andre kan få en negativ effekt. ”Gør man nu de rigtige ting?” “Siger man de rigtige ting?” “Siger jeg det på den rigtige måde?”. Børn og unge med social angst trækker sig fra sociale situationer. Bekymringerne kan påvirke, at barnet undgår: at komme i skole, at komme fester, at komme til fødselsdage, eller at ville købe ting i butikker. Socialangst kan gøre det svært for barnet, at danne venskaber.

Generaliseret angst

Børn og unge med generaliseret angst er overdrevent bekymrede. Bekymringerne går på en lang række forskellige områder i deres liv. Det kan være bekymringer om sygdom ved far og mor, barnets egen sundhed, nye ting der skal ske, skolegang, sport osv. Symptomerne for generaliseret angst kan vise sig ved: søvnproblemer, koncentrationsbesvær, mavepine, kvalme eller diarré, og at barnet vil have beroligende ord fra far og mor om, at der ikke sker noget slemt.

Panikangst

Når unge har panikangst, opstår der voldsomme angstanfald, som virker til at komme ud af den blå luft. Når et angstanfald har lagt sig kan man bekymre sig om, hvorfor det opstod, og man kan opleve en angst for, hvornår næste anfald kommer. Panikangst kan lede til, at man undgår situationer eller steder, hvor man tidligere har fået et angstanfald.

forskellige_former_for_angts_hos_boern_og_unge_1

Præstationsangst

Unge med præstationsangst kan være bekymrede for situationer, hvor man skal: række hånden op, fremlægge, til eksamen eller generelt hvis man skal præstere noget. Bekymringerne kan gå på: “Går den sorte klap ned?” “Vil de andre grine af mig?” “Husker jeg mon det jeg skal sige?”.  Man kan opleve symptomer som: kvalme, svimmel, hyletone for ørene, søvnbesvær, og man kan føle at hjertet banker ud af kroppen på en. Ved præstationsangst vil man ikke kun opleve angsten, når man står fx og skal fremlægge – man vil også kunne opleve følelsen af angst ved tanken om, at skulle præstere foran andre.

Du kan høre mere om angst og nervøsitet i skolen – og læse om gode råd til, hvordan du som forældre kan støtte dit barn med præstationsangst.

OCD (Obsessive Compulsive Disorder)

Når vi snakker angstlidelser, så er OCD også en af de angstformer, som man ofte ser. Det der kendetegner OCD er, at man er styret af tvangstanker og tvangshandlinger. Det kan være alt fra frygt omkring bakterier, så man føler sig nødsaget til at vaske hænder ofte. Det kan også være bestemte ritualer, som føles nødvendige at udføre – det kan være man skal tælle til et bestemt tal eller sige bestemte ting til sig selv. De her tvangstanker og tvangshandlinger kan blive så stor en hæmsko, at det bliver svært at have en normal hverdag.

Fire trin til hjælp

For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:

Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også udfylde kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Trin 2: Gratis afklarende samtale
Hvis du har behov for det, så tilbyder jeg, at vi kan tage en kort indledende snak over telefonen. Her taler vi om, hvad du gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til dig. Hvis jeg er det, så aftaler vi at opstarte et forløb, og ellers henviser jeg dig gerne videre til en anden psykolog, der bedre kan hjælpe dig.

Trin 3: Forsamtale
Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får du mulighed for at finde ud af, hvilken hjælp jeg kan tilbyde dig og få en fornemmelse af hvordan det er at være i behandling hos mig. Jeg bruger forsamtalen til at lære dig at kende og finde ud af, hvad du gerne vil have min hjælp til.

Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi begge en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb du har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Der er stor forskel på, hvor langt et forløb er, men et gennemsnitligt forløb er typisk på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.