Hver fjerde unge dansker er stresset!

Hver fjerde unge dansker er stresset. Men hvorfor? Er verden et hårdere sted at leve nu end tidligere? Stiller vi større krav til os selv? Eller til hinanden? Eller har vi mon bildt os selv ind, at vi skal have det godt hele tiden for at have et godt liv?

Stress og angst

Jeg møder hver uge flere unge mennesker med stresssymptomer. Til en forveksling ligner stress og angst hinanden ret meget – hjertebanken, svedeture, rastløshed og mangel på overblik bare for at nævne nogle af deres fælles træk. Det er ret ubehageligt at have det sådan, og der er ikke noget at sige til, at det giver en meget klar fornemmelse af, at der må være noget alvorligt galt.

Men de unge, stressede mennesker jeg møder er i stor stil både resursestærke og har styr på deres liv. Så når de alligevel bliver stressede og får angst er det for mig at se et bevis på, at det ikke kun er “de svage”, der får det skidt. Stress og angst er derimod “allemandseje” og noget vi alle kan lide under.

Skal livet været rart?

Jeg tror, at en af grundende til at så mange unge har det svært er, fordi de har lært, at “livet skal være rart at leve”. Det er da vist heller ikke noget urimeligt ønske at have vel? Problemet er bare, at det er livet ofte ikke. Vores kærester slår op, vores bedsteforældre dør, og vi bliver fyret fra vores arbejde samme dag, som vi er oppe og skændes med vores bedste ven. Alt imens vi forsøger at skrive en god dansk stil og stadig nå til håndboldtræning. Hvordan skal vi få plads til alle vores følelser når livet kræver, at vi kigger fremad på samme tid?

Det er ofte langt fra nemt at være menneske og slet ikke et ungt menneske, der både skal forholde sig til en kaotisk verden omkring sig alt imens deres indre (og ydre) er under ombygning. Jeg forsøger derfor at hjælpe de unge mennesker jeg møder med at lære at lægge mærke til deres følelser når de opstår. Mange af dem lærer også at acceptere de svære følelser som en del af livet og finder ud af, at livet faktisk godt kan være OK selvom det ikke er godt hele tiden.

Jeg er derfor også ret vild med P3’s video og deres hashtag #Hvordangaardet. Hvis vi kan hjælpe hinanden til at se, at vi alle sammen har det svært engang imellem, så bliver det måske lidt mindre skamfuldt ikke at være perfekt, og lidt nemmere at rumme ærgrelsen over alt det vigtige vi ikke når.

Klik på billedet for at se "Stop med at slå dig selv oven i hovedet" fra P3.

Fire trin til hjælp

For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:

Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også skrive dit navn og kontaktoplysninger i kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg jer hurtigst muligt.

Trin 2: Gratis afklarende samtale
Over telefonen finder vi ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til jer. Her finder vi også ud af om behandlingsforløbet skal være til jer forældre, eller om jeg skal have samtaler med jeres barn også.

Trin 3: Forsamtale
Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får I mulighed for at finde ud af, om I synes, jeg er den rette til at hjælpe jer. Jeg bruger forsamtalen til at lære jer at kende og finde ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til.

Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb, I har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Typisk er forældreforløb relativt korte med 3-5 samtaler, hvor forløb med børnene gennemsnitligt er omkring på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.