Jagten på selvværd

Mennesker der prøver på at få bekræftelse og en fornemmelse af at ”være gode nok” ofte har det mindre godt end personer, der ikke er så optagede af det.

Når jeg googler ”selvværd” handler 9 ud af de 10 første sider om, hvordan man kan styrke sit selvværd – den sidste side er Wikipedia. ”Få mere selvværd.” ”Psykologens 10 gode råd til et styrket selvværd” og ”3 eksperter: Sådan styrker du dit selvværd” er tre eksempler på de overskrifter, der møder mig når jeg gerne vil blive klogere på selvværd. Men hvis der er så meget brug for hjælp til at styrke selvværdet, kan det så måske betyde, at det faktisk ikke er så nemt endda? Og er det overhovedet godt at have godt selvværd?

Selvværd og angst

Vi psykologer møder rigtig mange mennesker, der har det dårligt med sig selv. Mange af dem kunne nok betegnes som mennesker med ”dårligt selvværd”. Mange oplever angst og bekymringer når de skal præstere eller være sammen med andre mennesker. Andre bliver triste eller modløse over ikke at føle sig lige så gode som andre. Fælles for dem er, at de har tanker om sig selv, der er præget af negative ord og beskrivelser. Det er med andre ord ikke særlig rart at have “dårligt selvværd” og helt forståeligt, at mange gerne vil have det bedre med sig selv.

Det er naturligt at kunne tvivle på sig selv


Forskning: Højt selvværd er ikke nødvendigvis godt. Se youtube-video.

Det er ikke kun almindelige mennesker, der er optaget af det gode selvværd. Det meste af den psykologiske forskning på området har undersøgt betydningen af at have henholdsvis ”højt” eller ”lavt” selvværd. Lidt interessant – og måske overraskende – viser forskningen i grove træk, at selvom højt selvværd føles rart og hænger sammen med positive tanker omkring sig selv, så siger det i sig selv ikke noget om succes i f.eks. job og uddannelse.

De amerikanske psykologer Jennifer Crocker og Lora Park har derfor undersøgt selvværd fra en lidt anden vinkel og har fundet ud af, at mennesker, der er prøver at få et bedre selvværd har det dårligere og får mindre succes i livet end mennesker, der er mindre optagede af, hvordan de har det med sig selv. Med andre ord er det, der betyder mest for, hvor godt man har det og hvilket liv man får, IKKE om man har lavt selvværd og negative tanker om sig selv, men om man har fokus på at forøge sit selvværd.

Selvværd fjerner fokus fra værdier og læring

De fandt i deres undersøgelser ud af, at mennesker der prøver på at få bekræftelse og en fornemmelse af at ”være gode nok” ofte har det mindre godt end personer, der ikke er så optagede af det. Er det ikke ironisk? Jennifer Crocker og Lora Park mener, at det er fordi, ”jagten på selvværd” afleder folk fra det, der egentligt er vigtigt for at opfylde deres behov. Men også fordi mennesker, der prøver at få det bedre med sig selv opfatter kritik, fejl og negativ feedback som trusler mod deres selvværd frem for som en chance for at lære og udvikle sig.

Det får bl.a. den konsekvens, at de nemmere kommer til føle, at de mister værdi som personer når de fejler og f.eks. kommer til at tænke, at de slet ikke duer til noget, selvom det kun var en mindre fejl de lavede. Læring for læringens og interessens egen skyld er heller ikke lige så motiverende for mennesker, der er optaget af ”jagten på selvværd”. Det betyder, at man nemmere bliver optaget af at klare sig godt end at lære det, der er vigtigt for en.

I sidste ende kan det altså betyde, at forsøget på at få det bedre med sig selv ender med, at man både får det dårligere og har mindre fokus på det, der betyder noget for en.

4 gode råd fra psykologen

Men hvad skal man så gøre ved det? Ironisk nok får i her mine 4 gode råd til at komme ud af ”jagten på selvværd”:

  1. Mind dig selv om at alle mennesker har negative tanker om sig selv, og at tanker ikke altid er sandheder.
  2. Spørg dig selv: ”Hvad er vigtigt for mig lige nu – og hvad kan være mit første skridt til at få det til at fylde mere i mit liv”.
  3. Gør så det der er værdifuldt for dig, selvom det gør dig lidt nervøs.
  4. Når de negative tanker kommer igen – for det gør de stensikkert – så start fra trin 1 igen.

Desværre er det her ikke en guide, der fjerner dårligt selvværd eller gør os mere glade for os selv. Og det er ikke en guide vi nogen sinde bliver færdige med at skulle bruge, for negative tanker om os selv er et vilkår som mennesker. Men måske er det en guide, der kan hjælpe os til at rette fokus mod det, der betyder noget for os i livet og hjælpe med at blive mere tilfredse med livet fremfor at være mere tilfredse med os selv.

Fire trin til hjælp

For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:

Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også skrive dit navn og kontaktoplysninger i kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg jer hurtigst muligt.

Trin 2: Gratis afklarende samtale
Over telefonen finder vi ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til jer. Her finder vi også ud af om behandlingsforløbet skal være til jer forældre, eller om jeg skal have samtaler med jeres barn også.

Trin 3: Forsamtale
Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får I mulighed for at finde ud af, om I synes, jeg er den rette til at hjælpe jer. Jeg bruger forsamtalen til at lære jer at kende og finde ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til.

Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb, I har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Typisk er forældreforløb relativt korte med 3-5 samtaler, hvor forløb med børnene gennemsnitligt er omkring på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.