For mange er julen en tid, der ses frem til. En tid med plads til hygge, familietid og traditioner. Men for nogle af de mere følsomme børn er julen ikke bare afslapningstid, men også en tid med mange bekymringer. For nogen er det måske fordi, der er tid og plads til at bekymringerne kan folde sig ud og vise sig frem. For andre er det måske fordi, juletiden også kan blive lidt stressende, og fordi der er mange, der skal gøres glade.
Disse børn har en tendens til at bekymre sig om det, jeg plejer at kalde for “voksenbekymringer”. ”Er alle mon glade?”, ”Hvad nu hvis mor og far skændes?”, ”Har min julegave været for dyr?” Vi voksne skal selvfølgelig tænke over om alle nu har det godt, og om der er styr på det, der er vigtigt. Jeg vil også mene, at det er en del af vores opgave at være venlige og bevare den gode julestemning. Men for især de mindre børn er den slags bekymringer ikke særligt hjælpsomme. For det første er det meget svært for børnene faktisk at lykkes med at tage ansvar for den slags. For det andet så har den slags voksenbekymringer det med at tage energien fra den legende, nysgerrige side af barnet.
Men hvordan håndterer man så den slags bekymringer, når man er den voksne omkring barnet? Lad mig starte med at understrege, at det er et kompliceret spørgsmål at svare på. Så hvis du læser med her og synes det er svært, så er det ikke dig den er gal med. Der er mange måder at håndtere det på, men ingen af dem er bare lige til eller enkle. Jeg vil alligevel forsøge at komme med et par gode råd, jeg før har oplevet har været hjælpsomme for familier i denne situation:
Giv ikke bekymringerne mere energi end de fortjener
Bekymringer er som tomatplanter, der vokser jo mere opmærksomhed de får. Hvis bekymringerne bliver noget, der tales om igen og igen, så kommer de til at vokse i barnet og skygge for alle de andre vigtige ting, han/hun gerne vil være opmærksom på. Forsøg i stedet at ”vande” det som I gerne vil have til at vokse – F.eks. den gode leg, hyggen omkring julekalenderen eller pyntningen af juletræet. Afsæt evt. ”bekymringstid” 1 eller 2 gange om dagen, hvis det er svært at begrænse omfanget af bekymringerne. Men…
Tal om bekymringerne og følelserne
Jeg kan godt forstå, hvis det virker forvirrende nu. For lige så vigtigt det er ikke at lade bekymringerne få for meget opmærksomhed, lige så vigtigt er det at anerkende, at de er der. Det er sjældent særlig hjælpsomt at ignorere bekymringerne eller forsøge at skyde dem hen som noget, der ikke er så vigtigt. Vis i stedet dit barn, at du har set hans/hendes bekymringer og spørg til, hvordan det føles i kroppen at have det sådan. Det er vigtigt, at bekymringer og følelser ikke bliver mystiske, men noget vi kan tale åbent om. Derudover er det ofte rart for de følsomme børn at kunne placere deres voksenbekymringer hos de voksne og mærke, at de bliver taget seriøst. Undgå derfor at blive for beroligende eller afværgende og giv plads til at lytte i stedet.
Gør ikke angsten og bekymringerne til jeres fjende
Det kan måske virke underligt, når nu den er så irriterende og i vejen for så meget. Men prøv at spørge jer selv og jeres børn: ”Hvad vil angsten gerne fortælle mig om, hvad der er vigtigt for mig lige nu?” Ofte er bekymringerne gået over gevind, men det er sjældent, at de er helt tilfældige. Ofte er de derimod et forsøg på at fortælle os noget om det, der betyder noget for os. Men selvom vi lytter til bekymringerne, betyder det ikke, at de skal have lov til at bestemme, hvad vi skal gøre. Spørg igen jer selv og jeres børn: ”Hvad er det vi gerne vil have til at vokse nu?” og brug jeres energi der.
Ved juletiden ser jeg selv bl.a. frem til nogle dage helt uden planer. Lige så rart som det er at være engageret og gøre ting, der er vigtige, lige så rart kan det være at lave absolut ingenting 🙂 Med de ord vil jeg ønske jer alle sammen en rigtig glædelig jul og et godt nytår.
Fire trin til hjælp
For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:
Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også skrive dit navn og kontaktoplysninger i kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg jer hurtigst muligt.
Trin 2: Gratis afklarende samtale
Over telefonen finder vi ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til jer. Her finder vi også ud af om behandlingsforløbet skal være til jer forældre, eller om jeg skal have samtaler med jeres barn også.
Trin 3: Forsamtale
Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får I mulighed for at finde ud af, om I synes, jeg er den rette til at hjælpe jer. Jeg bruger forsamtalen til at lære jer at kende og finde ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til.
Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb, I har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Typisk er forældreforløb relativt korte med 3-5 samtaler, hvor forløb med børnene gennemsnitligt er omkring på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.