Når angst i skolen bliver en udfordring
Hvordan støtter du bedst dit barn med angst i skolen?
Nogle børn og unge med angst kender måske til, at specielt én ting i skolen kan give store sommerfugle i maven. Det er de sommerfugle som kommer lige før man skal være i ekstra fokus – og ofte når man skal bedømmes foran andre.
Måske skal man række hånden op? Sige noget foran en gruppe? Sige noget foran klassen? Fremlægge? Eller til eksamen?
Man bliver ekstra spændt, og kan mærke at hjertet banker hurtigere. For en bestemt gruppe af børn og unge med angst i skolen kan sommerfuglene desværre give/gøre rigtig ondt i maven. Det kan føles så ubehageligt, at man helt begynder at undgå de situationer i skolen der er blevet angstfyldte.
Gruppen jeg taler om, er dem med præstationsangst i skolen.
Men – før jeg kommer ind på præstationsangst, så lad os kigge på helt de naturlige symptomer ved nervøsitet.
Almindelige symptomer ved nervøsitet
- Rysten på hænderne
- Hjertebanken
- Rødmen
- Ondt i maven
- Vejrtrækningen ændrer sig
- Man får varmen
- Tørhed i munden
- Man skal oftere på toilettet
Hvor går grænsen mellem almindelig nervøsitet og præstationsangst?
Børn og unge med præstationsangst oplever ofte, at nervøsiteten sætter sig tungere i kroppen og tankerne. Den naturlige nervøsitet, er erstattet af en angstfølelse i selve situationen, hvor man skal være i fokus. Det er vigtigt at understrege, at denne type angst ofte også opleves i timerne eller dagene op til, at man skal præstere. Bekymringerne tager overhånd, og kan give ubehag bare ved tanken om, hvordan det nu skal gå.
Præstationsangst kan vise sig på mange forskellige måder. Her ser du en kort liste over, hvordan angst kan føles i kroppen – og hvilke bekymringer der kan fylde.
Fysiske symptomer
- Ondt i maven kan blive til kvalme
- Koldsved
- Svimmelhed
- Hyletone for ørerne
- Det er svært at fokusere sit syn
- Hyperventilation
- Søvnbesvær i dagene op til fx en fremlæggelse
Tanker
- Hvad tænker de andre om mig?
- Går den sorte klap ned?
- Kan jeg huske hvad jeg skal sige?
- Hvad nu hvis jeg bliver rød i ansigtet?
- Siger jeg noget forkert?
- Kommer min stemme til at ryste?
- Det er svært at tænke klart
- Man mister fokus fordi, bekymringstankerne fylder for meget.
Mange af disse bekymringer kan komme til, at sætte dagsordenen for, hvordan dit barn trives i skolen. Nogle børn og unge begynder at trække sig helt fra situationer, som giver ubehag. Skolefraværet kan stige, og angsten vokser sig langsomt større og større.
Husk at tanker og følelser ikke er farlige
Når man har præstationsangst, kan det føles rigtig ubehageligt. Husk dog på: Det er helt normalt, at være nervøs. Og det er helt normalt, at tankerne kører rundt. Følelsen af usikkerhed, tvivl, og det ubehag du kan få i kroppen er ikke farligt. Din krop og dit hoved reagerer bare på det bedste de har lært.
Hvordan støtter du bedst dit barn med angst i skolen?
- Undgå ikke det dit barn frygter
For børn med præstationsangst i skolen er det naturligt at ville undgå det der giver ubehag. Undgåelse har det dog med, at være brændstof på dit barns bekymrings bål.
Som beskrevet i 6 gode råd til angst og søvnproblemer støttes børn med angst bedst, hvis man som forældre tænker langsigtet. Her mener jeg: Tænk langsigtet i al den hjælp du giver. Hav fokus på, at du ikke støtter barnets undgåelse – Vi vil jo gerne have, at angsten og bekymringerne skal fylde mindre i barnets fremtid.
Lad mig komme med et eksempel:
Forestil dig, at dit barn ikke vil i skole før det har lært at læse.
Accepterer du som forælder denne præmis, så lærer man sit barn én ting: Man venter med at handle indtil ting føles 100% trygge.
Hvad der sker for børn med angst er, at man blot tager en pause fra det, som er ubehageligt.
Og når situationer skal føles trygge før man handler, så vil der være rigtig mange stopklodser i et barns dagligdag.
Sæt trinvise mål med dit barn
For børn og unge med angst i skolen, er eksponering en vigtig ingrediens. Eksponering betyder, at man udsættes for det man frygter.
For et barn med angst kan den opgave måske virke helt uoverskuelig. Opskriften er dog, at barnet/den unge skridt for skridt oplever små doser af det, som er angstfyldt. Små tilpas udfordrende skridt er vigtige – dit barn skal nemlig gerne få succesoplevelser.
Hvad du kan gøre som forældre:
Lav en trappestige af mål, som trinvist bliver sværere og sværere. Sæt ét overordnet konkret mål, og lav små delmål, som skal løses.
Eksempel på et mål: Blive bedre til, at snakke foran klassen
- Mandag i skolen: Ræk hånden op én gang.
- Tirsdag i skolen: Ræk hånden op indtil du bliver valgt.
- Onsdag i skolen: Ræk hånden op for at stille et spørgsmål.
- Torsdag i skolen: Få taletid to gange – stil fx et spørgsmål eller besvar lærerens spørgsmål.
- Fredag i skolen: Meld dig til, at løse en opgave på tavlen.
En idé kan være, at dele målene med barnets lærer. Det kan være en god måde, at arbejde sammen om opgaven på.
Gennem en række forskellige trin skal angsten helst gerne få mindre og mindre magt.
Er dit barn meget angst kan det være en ide, at tage skridtene endnu langsommere.
Ønsker I hjælp til behandling af angst?
Måske har jeres barn udfordringer med angst i skolen? Eller måske viser jeres barns angst sig på en anden måde? Uanset angsttypen, så påvirker et barns angst både barnet og hele familien.
Gennem behandling kan jeg hjælpe med redskaberne til, at håndtere jeres barns angst – mail til emil@psykologrask.dk.
Fire trin til hjælp
For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:
Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også skrive dit navn og kontaktoplysninger i kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg jer hurtigst muligt.
Trin 2: Gratis afklarende samtale
Over telefonen finder vi ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til jer. Her finder vi også ud af om behandlingsforløbet skal være til jer forældre, eller om jeg skal have samtaler med jeres barn også.
Trin 3: Forsamtale
Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får I mulighed for at finde ud af, om I synes, jeg er den rette til at hjælpe jer. Jeg bruger forsamtalen til at lære jer at kende og finde ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til.
Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb, I har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Typisk er forældreforløb relativt korte med 3-5 samtaler, hvor forløb med børnene gennemsnitligt er omkring på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.