Styrer bekymringer dit eller dit barns liv? Her er 1 øvelse til at lære at slippe bekymringer
Vores tanker har den fantastiske egenskab, at de kan finde på hvad som helst. Det er det der gør det muligt for os at være kreative og finde på alternative løsninger på de problemer vi står overfor. Men det er også dette, der gør det muligt for vores tanker at blande alt muligt (og umuligt) sammen på måder, der bekymrer os.
Alle mennesker har bekymringer, men for nogen fylder bekymringerne så meget, at de begynder at styre livet. Ofte er de ting vi bekymrer os om ting som er vigtige for os. F.eks. bekymrer jeg mig oftest om mit barns helbred. Når vi bekymrer os er det meget normalt at forsøge at finde ud af om den bekymring vi har er realistisk eller ej. ”Er det her noget jeg skal tage alvorligt?” Nogle gange kommer svaret nemt og vi finder ud af, at vi enten må handle hurtigt og effektivt eller finder ud af, at den bekymring kan vi skubbe til side og give plads til nye tanker. Andre gang er det ikke helt så enkelt og bekymringerne sidder fast på trods af vedvarede forsøg på at vurdere tanken og tænke realistisk.
Der kan være mange grunde til at bekymringer sætter sig fast. En af de meget naturlige grunde er, når det ikke er muligt for os at finde sikre svar. Hvordan kan jeg f.eks. være sikker på at mit barn ikke bliver syg? Eller måske allerede er syg, og jeg bare ikke har opdaget det? Det er muligt at risikoen er lille, men hvordan kan jeg være sikker? Hvad nu hvis…?
Jeg er sikker på, at flere af jer kan nikke genkendende til den slags tanker og sikkert også genkende noget lignende fra jeres børn.
Angst er helt normalt. Læs mere om det her.
Slås med bekymringer
Når bekymringer sætter sig fast på den måde kommer vi til at slås med dem. Vi mærker, at de er ubehagelige og vores fornuft siger til os, at vi skal lade være med at tænke på dem, men det er svært og i stedet for at slippe bekymringen, tager vi os i at begynde at diskutere med den. Forskning viser, at det er lige netop dette, der gør at nogen bliver styret af deres bekymringer, hvor andre ikke gør. Forskellen er ikke på, hvor mange bekymringer man har eller hvor skræmmende de er. Forskellen er på hvor alvorligt man tager sine bekymringer og hvor meget man diskuterer med dem. Desto mere alvorligt vi tager vores tanker, desto mere vil de påvirke vores måde at leve på.
Øvelse: Tanker er bare tanker.
Vores tanker har den fantastiske egenskab, at de kan finde på hvad som helst. Det er det der gør det muligt for os at være kreative og finde på alternative løsninger på de problemer vi står overfor. Men det er også dette, der gør det muligt for vores tanker at blande alt muligt (og umuligt) sammen på måder, der bekymrer os. Til at illustrere dette laver jeg tit denne lille tankeøvelse med børn og unge i min klinik. Næsten alle synes, at den er lidt sjov og derudover hjælpsom til at forstå, hvordan tanker fungerer. Læs hver sætning for sig, og forestil dig det der står, før du går videre til næste sætning. Luk gerne øjnene hver gang for at gøre det nemmere at danne en klar forestilling
- Forestil dig en isbjørn
- Gør isbjørnen lyserød
- Giv den en stor og farverig damehat på hovedet
- Sæt isbjørnen i en robåd
- Sæt robåden på toppen af et bjerg
Kunne du forestille dig det? Alle de børn jeg har lavet øvelsen med har ikke haft nogen problemer med at se det for deres indre blik. Også selvom ingen af dem nogensinde har set det før i virkeligheden. De ved dog alle hvordan både isbjørne, farven lyserød, damehatte, robåde og bjerge ser ud. Deres tanker har bare – med min hjælp – blandet dem sammen på en måde, der er helt ny for dem. Er tanken så virkelig eller uvirkelig? Eller begge dele på en gang? Det eneste vi ved med sikkerhed er, at det er en tanke, og at tanker kan være hvad som helst.
Læg mærke til tankerne
Formålet er at øve sig på at lægge mærke til, at nu laver mine tanker igen tanker. Tanker kan være gode og nyttige og de kan være fjollede og ligegyldige. Nogle gange er det vigtigt, at vi lytter til vores bekymringer, men når vi har fundet ud af, at det ikke er særligt hjælpsomt for os at diskutere med dem, er det også vigtigt at kunne lade tankerne være. I stedet for at blive ved med at diskutere med os selv om de er realistiske eller ej, kan vi nøjes med blot at lægge mærke til at her kom en bekymret tanke igen. Og den behøver vi ikke nødvendigvis at tage særlig alvorligt, for tanker er bare tanker og tanker er ikke farlige i sig selv.
Øvelsen hjælper sjældent med at få bekymringer til at forsvinde. Men den kan hjælpe med at få et anderledes forhold til tankerne og bekymringerne, hvor vi lægger mærke til tankerne fremfor at diskutere med dem.
Fire trin til hjælp
For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:
Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også skrive dit navn og kontaktoplysninger i kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg jer hurtigst muligt.
Trin 2: Gratis afklarende samtale
Over telefonen finder vi ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til jer. Her finder vi også ud af om behandlingsforløbet skal være til jer forældre, eller om jeg skal have samtaler med jeres barn også.
Trin 3: Forsamtale
Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får I mulighed for at finde ud af, om I synes, jeg er den rette til at hjælpe jer. Jeg bruger forsamtalen til at lære jer at kende og finde ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til.
Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb, I har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Typisk er forældreforløb relativt korte med 3-5 samtaler, hvor forløb med børnene gennemsnitligt er omkring på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.