Socialfobi er kendetegnet ved ubehag i sociale situationer. Den overordnede bange tanke handler ofte om at komme til at gøre noget pinligt, være utilstrækkelig, blive grint af eller lignende. Angsten for at blive udsat for dette er for personer med socialfobi så stor, at sociale situationer enten undgås eller udholdes med stort ubehag.
Det er den hyppigste angstlidelse i teenageårene: at være bange for, hvad andre teenagere tænker om én.
En normal frygt gået over gevind
Angsten for at blive til grin eller ikke at slå til er et almindeligt vilkår for alle mennesker — og for teenagere i særdeleshed. Det er en helt normal del af ungdomslivet at være bekymret og endda angst for sociale situationer. Af nogle af de førende forskere inden for området kaldes socialfobi derfor også for "en normal frygt gået over gevind" (Silverman & Field, 2010).
Men for nogle udvikler angsten sig ud over det almindelige og bliver til en lidelse, der står i vejen for, at den unge kan have det godt og udvikle sig normalt både fagligt og socialt.
Når sikkerhedsstrategier forstærker angsten
Ofte ser vi, at det hænger sammen med, at den unge får skabt en selvforstærkende cirkel, hvor han eller hun forsøger at håndtere sin angst ved at lave en række sikkerhedsstrategier.
Det kan for eksempel være unge, der forbereder sig så grundigt på alt, hvad der kan gå galt, at de ikke opdager de ting, der går godt. Eller det kan være unge, der for at undgå at blive til grin er så opmærksomme på sig selv, at de glemmer at lægge mærke til, hvad der faktisk foregår omkring dem.
I begge tilfælde kan deres forsøg på at håndtere angsten desværre være med til at give dem dårlige oplevelser med sociale situationer — og i sidste ende være med til at forstærke angsten.
Sådan arbejder jeg med det
Jeg har samtaler med unge fra 13 år. For teenagere er det vigtigt, at de selv er en aktiv del af behandlingen, og forløb med unge består derfor ofte primært af samtaler med den unge — og, hvis alle ønsker det, fælles samtaler med den unge og forældrene.
Er dit barn yngre end 13 år, arbejder jeg med jer som forældre.
Du kan læse mere under terapi for unge og forældre, og der er en oversigt over de øvrige former for angst.
Sådan kommer I i gang
For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme i gang, er her en lille guide til, hvordan I kan gøre.
Skriv til mig
Send en mail på emil@psykologrask.dk, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Skriv jeres navn og et par linjer om, hvad det drejer sig om.
En snak, hvis der er behov for det
Over telefonen finder vi ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til jer. Her finder vi også ud af, om behandlingsforløbet skal være til jer forældre, eller om jeg skal have samtaler med jeres barn også.
Forsamtale
Første samtale er altid en dobbeltsession. Her får I mulighed for at finde ud af, om I synes, jeg er den rette til at hjælpe jer. Jeg bruger forsamtalen til at lære jer at kende og finde ud af, hvad I gerne vil have min hjælp til.
Behandling
Efter forsamtalen har vi en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb I har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Typisk er forældreforløb relativt korte med 3-5 samtaler, mens forløb med de unge gennemsnitligt er på 8-12 samtaler — enten hver uge eller hver anden uge.