Angst, OCD og mistrivsel hos børn og unge

Det kan være svært at forstå, hvad angst er for en størrelse. Angst kan være den følelse, vi oplever, når vi møder noget, vi er bange for. Man kan også opleve angst, når man bekymrer sig eller er nervøs for noget. Når man har en angstlidelse, kan angsten føles, som om man ikke kan slippe af med den.

For børn og unge med en angstlidelse er angsten kammet over. Det vil sige, at barnets frygtreaktioner er ude af proportion med den reelle fare, barnet står over for.

Husk dog på: angst hos børn er egentlig en helt normal følelse. For nogle børn begynder angsten desværre bare at spænde ben for deres trivsel. Nogle får ekstra svært ved at falde i søvn; være væk fra far og mor; være alene; være med til sociale arrangementer; eller bliver ekstra bekymrede for at skulle i skole efter ferier og weekender. Hos unge kan det specielt være tanker om, hvad andre unge tænker om dem, som fylder for meget.

Når forældre kontakter mig, er angsten oftest begyndt at styre barnets og familiens liv. Barnet er begyndt at undgå hverdagssituationer, og den her undgåelse er begyndt at påvirke, hvor glad barnet er.

Angst viser sig på mange forskellige måder, og der findes et utal af angstformer. For de yngre børn er separationsangst den mest almindelige form for angst, og for teenagere er det social angst. Det er dog også almindeligt for børn og unge at have enkelfobier, generaliseret angst, panikangst, præstationsangst og OCD. Mange børn med angst går under radaren i lang tid, før angsten bliver tydelig for deres omgivelser.

Syv fællestræk hos børn med angst

Det, der kendetegner OCD, er, at man er styret af tvangstanker og tvangshandlinger. Det kan være frygt for bakterier, så man føler sig nødsaget til at vaske hænderne ofte. Det kan også være bestemte ritualer, som føles nødvendige at udføre — det kan være, at man skal tælle til et bestemt tal eller sige bestemte ting til sig selv. Tvangstankerne og tvangshandlingerne kan blive så stor en hæmsko, at det bliver svært at have en normal hverdag. Fælles for de fleste med OCD er en frygt for at være skyld i noget, de ikke ønsker, og ofte flytter symptomerne mellem forskellige områder, indtil de har fået hjælp til at kunne rumme den utryghed, de føler.

Når et barn eller en ung holder op med at komme i skole, er skolen sjældent hele forklaringen. Skolevægring er oftere et symptom end et problem i sig selv. Det, der ligger under, kan være psykologisk — angst, mistrivsel, lavt selvværd — eller det kan ligge mellem mennesker: noget i klassen, i vennegruppen eller som reaktion på noget derhjemme. Derfor begynder arbejdet med at finde ud af, hvad fraværet er et udtryk for, frem for med at lægge en plan for at få barnet af sted. For børn med angst er det almindeligt, at skolevægring også er en del af problemet.

Angst og ADHD kan ligne hinanden udefra. Et barn, der har svært ved at koncentrere sig, ikke kan sidde stille og let bliver bragt ud af sig selv, kan have ADHD — og kan lige så vel være et barn, hvis opmærksomhed er optaget af bekymringer, eller som har svært ved at berolige et ængsteligt nervesystem.

For børn og unge, der både har ADHD og angst, kan de to udfordringer ofte forværre hinanden, og det kan være vanskeligt at skelne mellem dem og finde ud af, hvor de primære problemer ligger, før behandlingsforløbet er i gang.

Angst og søvnproblemer er bedste venner. Rigtig mange børn og unge med angst oplever at have svært ved at falde til ro om aftenen. For mange er det de samme bekymringer, der også spøger om dagen, som fylder ved sengetid. For andre er det ikke dagens bekymringer, der fylder, men selve det at falde i søvn, de bekymrer sig om.

Læs mere om angst og søvnproblemer.