Psykolog Emil Rask
For fagfolk

Kurser, workshops og oplæg for fagfolk

Jeg underviser psykologer og andre, der arbejder med terapi. Kursusdage og oplæg tilrettelægges efter aftale — for en arbejdsplads, en faggruppe eller et hold, der samles til lejligheden.

Undervisningen er tilrettelagt med en blanding af teori, øvelser og konkrete eksempler.

Arbejdet med video

Undervisning i psykoterapi foregår altid med udgangspunkt i videooptagelser af mit eget arbejde med klienter. Optagelserne bruges dagen igennem til at understrege de teoretiske pointer, og herigennem er det muligt at få en bedre fornemmelse af metoden.

Det aktuelle forløb

Den treårige CORE training er det eneste samlede uddannelsesforløb, jeg udbyder lige nu. Er du i tvivl om, hvorvidt det passer til din situation eller dit timeregnskab, er du velkommen til at skrive og få en samtale om det først.

Oplæg efter aftale

Jeg holder oplæg for arbejdspladser og faggrupper. Omfang, indhold og pris aftales i hvert enkelt tilfælde.

Kurser, jeg har holdt

Nedenstående er afholdt og kan ikke bookes. De står som eksempler på, hvad undervisningen handler om, og hvordan den er bygget op.

2 dages kursus i ISTDP

ISTDP er en moderne terapiform, der integrerer klassisk psykodynamisk terapi med tilknytningsteori og affektiv neurovidenskab. Den er kendetegnet ved et meget aktivt og fokuseret samarbejde mellem klient og psykolog, der har til formål at hjælpe klienten med at erstatte uhensigtsmæssige forsvar med kontakt til egne følelser og behov.

Kurset handlede om, hvordan man skaber en stærk og fokuseret alliance allerede fra første samtale, hvordan behandling og intervention tilrettelægges efter klientens kapacitet, hvordan man arbejder med klientens forsvar og modstand, hvordan man vurderer klientens angstniveau, og hvordan man forstår og arbejder med ubevidste processer i klienten og imellem terapeut og klient.

Afholdt sammen med Kasper Høgh.

Temadag: etablering af et effektivt behandlingsfokus

Mange klienter opsøger psykolog med en upræcis forståelse af deres egne problemer og har brug for vores hjælp til at skabe fokus. Hvis der er et uklart fokus fra starten, risikerer terapien at blive flad eller intellektuel, og terapeuten oplever ofte at komme på overarbejde.

Temadagen handlede om opstartssamtaler og om de typiske barrierer, der kan blokere et effektivt fokus: at opdage og intervenere på barrierer mod indre fokus, at sikre en solid bevidst alliance, at vurdere mobilisering af den ubevidste alliance, og at tilpasse angstniveauet, så klienten er mobiliseret uden at ryge over tærskel.

Afholdt sammen med Henrik Holm.

Temadag: mobilisering og forsvarsarbejde i terapi

Som terapeut støder vi ofte på manglende fremdrift og bedring i terapien. Ofte skyldes det, at vi ikke formår at identificere og arbejde effektivt med de forsvar og blokeringer, der står i vejen for klienten.

Temadagen handlede om at identificere forskellige forsvarstyper og målrette interventionerne derefter: hvordan man arbejder med og skifter mellem pressure, clarification og challenge, hvordan man ser, at klienten har vendt sig mod sine forsvar, og hvordan man undgår misalliance ved at udfordre for tidligt eller for intensivt.

Afholdt sammen med Henrik Holm.

Hvad deltagerne har sagt

Emil er en fantastisk underviser. Når jeg har besøgt ham med mine studerende, har vi lyttet fascineret til ham fortælle. Først bagefter forstår vi, hvor meget vi egentlig har lært af ham: Emil lærer sine tilhørere kompleks viden på engageret, underholdende og legende let vis.

Karen Raaberg-Møller · Psykolog og underviser

I er rolige, afslappet, humoristiske, sårbare, indrømmer fejl, alvorlige, seriøse. Det gør det troværdigt og rart.

Peter · Kursusdeltager

Jeg føler mig meget udfordret, men på en god måde.

Rebecca · Kursusdeltager

Der har været en meget afslappet og behagelig stemning. I er ikke bange for at udlevere jer selv, hvilket reducerer nervøsitet.

Stine · Kursusdeltager

God blanding af video, viden og øvelser.

Emma · Kursusdeltager

Meget tilfreds og fyldt op med intense indblik i klienters liv og egne følelser.

Helene · Kursusdeltager

Få besked når jeg udbyder nye kurser og uddannelser

Skriv til mig på emil@psykologrask.dk, så skriver jeg dig på. Du hører fra mig, når der er et nyt hold eller en ny kursusdag, og ikke om andet.

Jeg bruger kun din adresse til det, og jeg giver den ikke videre. Vil du af listen igen, skriver du bare til mig — eller svarer på en af mailene.

Tag kontakt

emil@psykologrask.dk · 61 70 72 19