Skriv til mig på emil@psykologrask.dk, så finder vi sammen en løsning, der passer dig. Er der noget, du hellere vil tale om, kan du ringe på 61 70 72 19.
Klinikken ligger i Huset Blachs Gaard, Vesterport 8K, 8000 Aarhus C. Gå ind ad den grå port og ind i gården. Se klinikken på Google Maps (åbner i ny fane) · Sådan finder du vej
Sådan kommer du i gang
For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme i gang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre.
Skriv til mig
Send en mail på emil@psykologrask.dk, så vender jeg tilbage hurtigst muligt. Du behøver ikke skrive meget — dit navn og et par linjer om, hvad det drejer sig om, er nok.
En snak, hvis der er behov for det
Har du brug for at vide mere, inden du beslutter dig, kan vi tale sammen over telefonen. Her taler vi om, hvad du gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til dig. Hvis jeg er det, så aftaler vi at opstarte et forløb, og ellers henviser jeg dig gerne videre til en anden psykolog, der bedre kan hjælpe dig.
Forsamtale
Første samtale er altid en dobbeltsession. Her får du mulighed for at finde ud af, hvilken hjælp jeg kan tilbyde dig og få en fornemmelse af, hvordan det er at være i behandling hos mig. Jeg bruger forsamtalen til at lære dig at kende og finde ud af, hvad du gerne vil have min hjælp til.
Behandling
Efter forsamtalen har vi begge en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb du har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Der er stor forskel på, hvor langt et forløb er, men et gennemsnitligt forløb er typisk på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.
Søger du hjælp til dit barn eller din teenager, er trinnene lidt anderledes — dem finder du under terapi for unge.
Priser
Individuel session koster 1.200 kr. for 50 minutter. Første samtale er altid en dobbeltsession til 2.400 kr.
Se alle priser, afbudsregler og tilskudsmuligheder.

Hvordan finder du mig?
Klinikken ligger på Vesterport 8K, 8000 Aarhus C, i Huset Blachs Gaard.
Gå ind ad den grå port og ind i gården — porten står ulåst mellem 7 og 17, så der er ikke nogen grund til at bruge dørtelefonen. Til højre finder du "Huset Blachs Gaard", hvor min klinik ligger. Det er et hyggeligt bindingsværkshus, der er markeret med et skilt, hvorpå der står "Psykologer". Når du kommer ind i bygningen, er venteværelset på din venstre hånd. Her kan du tage plads og drikke en kop varmt eller koldt, imens du venter.
Parkering
Der er ikke parkeringspladser lige ved bygningen. Der er dog flere gader i området, hvor du må holde gratis i en kortere periode. Ellers er der (næsten) altid plads i f.eks. Magasins p-hus eller q-park på Vestergade 65. Det kan under alle omstændigheder være en god idé at sætte lidt tid af til at finde parkering.
Persondata
Jeg opbevarer al data om dig sikkert og krypteret, og jeg indsamler kun den data, der er nødvendig. Du kan læse mere i min privatlivspolitik. Har du spørgsmål til, hvordan jeg behandler dine persondata, må du endelig spørge.