Kort om angst hos børn og unge

Angst er en følelse, som kan vise sig på mange forskellige måder.

Hvad er angst?

Det kan være svært at forstå, hvad angst er for en størrelse. Angst kan være den følelse vi oplever, når vi møder noget vi er bange for. Man kan også opleve angst når man bekymrer sig, eller er nervøse for noget. Når man har en angstlidelse – og altså kommer til en børnepsykolog som mig – så kan angsten føles som om, at man ikke kan slippe af med den.

For børn og unge med en angstlidelse er angsten kammet over. Det vil sige, at barnets frygtreaktioner er ude af proportion med den reelle fare, barnet står overfor.

Husk dog på: følelsen af angst hos børn er egentlig en normal følelse. For nogle børn begynder angsten desværre bare, at spænde ben for deres trivsel. Nogle får ekstra svært ved at falde i søvn; være væk fra far og mor; være alene; være med til sociale arrangementer; eller bliver ekstra bekymret for at skulle i skole efter ferier og weekender. Hos unge kan det specielt være tanker omkring, hvad andre unge tænker om dem, som fylder for meget.

Når forældre kontakter mig, så er angsten oftest begyndt at styre barnets og familiens liv. Det vil sige, at barnet er begyndt at undgå hverdagssituationer. Og den her undgåelse er begyndt at påvirke, hvor glad et barn man har.

Hvilke former for angst der findes?

Angst er en følelse, som kan vise sig på mange forskellige måder. Der findes et utal af angstformer. Du kan læse mere om de former for angst som er listet herunder:

Hvilke børn har angst?

Børn som har angst er ikke nødvendigvis dem, som man vil lægge mest mærke til i et klasselokale eller i sociale sammenhænge. De er ofte meget velopdragne ude, og skaber ikke meget opmærksomhed omkring sig selv. Børn med angst er derfor også en målgruppe, som kan blive overset ift. et behovet for behandling hos en psykolog.

hvilke_boern_har_angst

Fællestræk for børn med angst er fx:

  • Have en tendens til, at stille mange: “hvad nu hvis” spørgsmål.
  • Have et stort behov for at få beroligelse.
  • Komme ud af balance hvis rutiner forandres.
  • De kan være ekstra bekymret for at komme tilbage i skole efter en weekend eller ferie.
  • De kan miste fatningen, hvis ikke en god ven er i skole
  • De kan blive meget diskuterende, hvis de gerne vil undgå en situation.
  • De kan have meget let ved at udpege, hvad der kan gå galt i enhver situation.

Har mit barn symptomer på angst?

Er du i tvivl om, om dit barn har angst eller symptomer på angst? Du/I er mere end velkomne til at kontakte mig på 61707219, eller emil@psykologrask.dk. Jeg vil gøre mit bedste for at hjælpe jer videre.

Vil du gerne vide mere om, hvordan du kan støtte dit barn med angst?

Hvis du som forældre er i tvivl om, hvordan du kan hjælp dit barn, så er indlægget herunder måske for dig: Styrer bekymringer dit eller dit barns liv? Her er 1 øvelse til at lære at slippe bekymringer.

Fire trin til hjælp

For mange er det helt nyt at skulle opsøge en psykolog, og det kan virke både lidt grænseoverskridende og underligt at skulle tage kontakt. For at gøre det så let og trygt som muligt at komme igang, er her en lille guide til, hvordan du kan gøre:

Trin 1: Kontakt
Ring til mig på 61707219 eller send en mail på emil@psykologrask.dk. Du kan også udfylde kontaktformularen på siden “kontakt og pris”, så kontakter jeg dig hurtigst muligt.

Trin 2: Gratis afklarende samtale Hvis du har behov for det, så tilbyder jeg, at vi kan tage en kort indledende snak over telefonen. Her taler vi om, hvad du gerne vil have min hjælp til, og om jeg er den rette behandler til dig. Hvis jeg er det, så aftaler vi at opstarte et forløb, og ellers henviser jeg dig gerne videre til en anden psykolog, der bedre kan hjælpe dig.

Trin 3: Forsamtale Første samtale er typisk en dobbeltsession. Her får du mulighed for at finde ud af, hvilken hjælp jeg kan tilbyde dig og få en fornemmelse af hvordan det er at være i behandling hos mig. Jeg bruger forsamtalen til at lære dig at kende og finde ud af, hvad du gerne vil have min hjælp til.

Trin 4: Behandling
Efter forsamtalen har vi begge en bedre fornemmelse af, hvilket behandlingsforløb du har brug for, og hvilke målsætninger vi skal arbejde mod. Der er stor forskel på, hvor langt et forløb er, men et gennemsnitligt forløb er typisk på 8-12 samtaler med samtaler enten hver uge eller hver anden uge.